Målrettet markedsføring giver succes

Målrettet markedsføring giver succes

 

Der findes et utal af digitale markedsføringskanaler, og som begynder på området er det nemt at blive rundtosset, når der snakkes om SMM, SEM, SEO, content marketing og meget mere. De fleste vil gerne anvende alle kanaler, men desværre er der mange, som aldrig får ført deres planer ud i livet. Ofte skyldes det, at de mister fokus, fordi de forsøger at erobre alle markedsføringskanaler på én gang. I virkeligheden kræver succesfuld markedsføring en høj grad af fokus og målrettethed.

Keywords og SEO

Keywords og SEO er nogen af de centrale begreber i forhold til digital markedsføring, og man kommer næppe udenom dem, hvis man laver en markedsføringsstrategi.

Mange virksomheder ønsker at dominere de mest populære søgeord fra starten, og her går det ofte galt. Det er sjældent realistisk at kunne komme til tops på konkurrenceprægede søgeord, og derfor mister mange modet, når søgemaskineoptimeringen ikke giver de ønskede resultater.

SEO kræver stor målrettethed, og det betyder også, at det kan være nødvendigt at fokusere på mindre populære søgeord til at starte med. Her er der mulighed for at teste, hvordan søgemaskinerne reagerer på ens indsats, og samtidig blive klogere på ens egne produkter, og hvad kunderne søger efter.

Sociale medier i fremtiden

De sociale medier er den hurtigst voksende markedsføringskanal, og det lægger pres på mange webshops – både nye og veletablerede. Det er ikke ualmindeligt at opleve webshops, der ønsker at være til stede på alle sociale medier. I virkeligheden betyder dette dog ofte, at de mister fokus, fordi de ikke har ressourcer til at pleje alle medier.

Medmindre man er en stor virksomhed, er det oftest bedst at vælge et par af de sociale medier ud, og derefter fokusere sin indsats på dem. Sociale medier kræver konstant vedligeholdelse, og dermed er det ikke tilstrækkeligt, hvis du blot er aktiv et par gange om måneden.

Med andre ord er det vigtigt at holde en snæver fokus på de sociale medier, der er mest relevante for ens virksomhed og branche.

E-mail er ikke forældet

Det bliver jævnligt diskuteret, om e-mailmarkedsføring er forældet i dag, og det er naturligvis ikke tilfældet. Det er imidlertid blevet mere udfordrende, og derfor mister mange virksomheder fokus.

Før i tiden var e-mailmarkedsføring ren reklame, hvor man stillede produkter op i et nyhedsbrev, som fik folk til at købe. I dag er hovedparten af danskere imidlertid blevet trætte af reklamer, og det stiller nye krav til de e-mails, som virksomhederne sender.

I dag er content marketing blevet en vigtigere del af e-mailmarkedsføring, og det handler i stigende grad om at give kunderne værdi, når de åbner mails. Dermed er det også blevet ekstra vigtigt, at mailkampagner er fokuserede.

Der er også blevet flere muligheder for at sende mere specifikke mails til ens kunder. Dette giver en mere personlig oplevelse og øger chancen for, at kunden køber noget.

 

 

Læs mere Forlad kommentar