Wofie

Wofie

WOFIE 2011 (Workshop for Innovation and Entrepreneurship) er en 4-dages, tværfaglig workshop med fokus på kreativitet, innovation og forretningsudvikling. Workshoppen bliver afholdt foråret 2011, og den vil simultant finde sted på alle Aalborg Universitets campusser (dvs. i Aalborg, i Ballerup og i Esbjerg) og være forbundet med videolink. Studerende på kandidat- eller Ph.D. niveau samt alumner og ansatte ved SDU eller University College Syddanmark er inviteret til at deltage i workshoppen i Esbjerg. Deltagelsen er gratis, og der vil være mulighed for (gratis) overnatning i Esbjerg.

Udover at øge din viden om innovation, iværksætteri og forretningsudvikling får du en unik forståelse af, hvordan dine egne faglige og personlige kompetencer
kan bruges i en tværfaglig indsats for at udvikle innovative forretningsideer og -koncepter.

Deltagelse i WOFIE vil - ud over en masse læring - give dig et deltagerbevis og mulighed for at søge dit lokale studienævn om 2 ECTS.

Oplæg og skriftligt materiale vil være engelsksproget, mens gruppearbejdet kan foregå på dansk.

For flere oplysninger, ring til IDEA Entrepreneurship Centre, Lone F. Toftild på 6550 1392.

Nyhedsbrev

Følg med her på siden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev, så vil du løbende modtage nyheder og informationer om arrangementer.

Tilmeld til nyhedsbrev »

 
IDEA Entrepreneurship Centre, IDEA - Engstien - 6000 Kolding - 65501390 -