Kontakt

IDEA Entrepreneurship Centre Engstien 1, 6000 Kolding

TLF 6550 1390

E-mail: kontakt(at)idea.sdu.dk

CVR: 29283958

EAN.NR.: 5798000423299

Nyheder

27.10.11

Gode idéer til forbedring af studiemiljøet

 

Gode idéer til forbedring af studiemiljøet

 

Idéerne kom på væggene ? og alle var med.

 

Danmarks Bedste Studiemiljø på vej!

En flok studerende mødtes en mørk aften i Odense Centrum ? og de vil mødes i mørket 4 gange mere i november og december. Er det mon indledningen på en universitetskrimi? Nej ? turen i mørket skal resultere i lyse idéer, nemlig udviklingsprojektet "Danmarks Bedste Studiemiljø".

Udviklingsprojektet har form som en 5-trins raket, hvor trin 1 den 27. oktober var opstart og idéudvikling. Raketten vil i løbet af november og december trinvis hjælpe med at udvælge og forfine de idéer, som kan hjælpe studiemiljøet i retning af Danmarks bedste studiemiljø. Efter opstarten ligger der således allerede invitationer til rakettens næste 4 trin.

I mindre grupper blev deltagerne guidet i idéudvikling af Carsten Borch, der lever af at få gode idéer og af at hjælpe andre til at få idéer. I skal finde på noget, som ikke findes, indledte Carsten, I skal ikke downloade fra andre. Via inspirerende cases præget af nytænkning og idéer-ud-af-boksen, blev processen sat i gang, og blandt aftenens ideer er f.eks. brug af de studerendes faglighed, 24-7 coffeeshop, guerilla-markedsføring af kafferum m.m.

 

Rejsen fortsætter

Næste trin i raketten afvikles 10. november. Her skærpes de bedste idéer.

Du er hermed inviteret med på turen - billetten er gratis, og der er afgang kl. 19.00 fra Pantheonsgade 2-4. Albani gi?r en øl undervejs, så vi ikke dehydrerer!

Kom og vær med i den mørke nat, hvor de lyse idéer udvælges og finpudses.

 

Rakettens 5 trin

27. oktober          Din idé ? idéudviklingsseminar

10. november      De bedste idéer skærpes

24. november      Konceptudvikling

12. december      PræsentationsPitch

20. december      De bedste idéer præsenteres for SDU´s rektor

 

Tilmelding og deltagelse i næste trin

Tilmelding behøves ikke, og som deltager "risikerer" du at lære noget om projektskabelse, idéudvikling og entreprenørskab. Kom og vær med! og tag vennen/veninden med.

 

Hvem står bag?

Projektet er startet op af studenterorganisationerne, der gerne vil påvirke studentermiljøet i positiv retning og samtidig aktivere gode studenteridéer.

Organisationerne er:

Syddanske Studerende

IDEEME

IDEA Entrepreneurship Centre

Venture Cup

De Studerende I Centrum

AIESEC

Studenterhuset