E-handel gør det mulig at skaffe alt – uden at gå hjemmefra

E-handel gør det mulig at skaffe alt – uden at gå hjemmefra

Handel over internettet har gjort det nemmere og hurtigere for os, at skaffe alt hvad vi skal bruge. Om det drejer sig om toiletpapir, aftensmad, nyt køkken eller transportmidler, så kan vi klare den over internettet. Når det er så nemt at skaffe alting på nettet, betyder det så et farvel til de fysiske butikker? Vil de kunne overleve, hvis udviklingen fortsætter og handel over internettet stiger i endnu højere grad?

Det hurtige samfund

Vi begår os i et samfund, der har et højt tempo. Vi har ekspres køer i butikker, fordi det skal gå stærkt, nemme check ind muligheder til den offentlige transport, så man ikke behøver at købe billet. Vi skal på arbejde, hente børn, overholde deadlines, have venner på besøg, få gode karakterer, uddanne os selv hurtigere og listen bliver ved. Hverdagen kører derudad, specielt med den digitale udvikling, der løbende foregår. Digitaliseringen og deraf den teknologiske udvikling, sætter tempoet op for de rammer som vi er indhyllet af i samfundet. I takt med stigningen af det digitale og den dertilhørende teknologi, ændres samfundsstrukturerne sig også. Det går stærkt og der skal være styr på det hele, hele tiden. Det er bare en af grundene til at E-handel er blevet meget populært, fordi det netop gør shopping nemmere.

En nemmere hverdag

Der er efterhånden ikke rigtig noget, der ikke kan fås på internettet mere. Den travle hverdag sætter andre krav, og derfor er der et kæmpe marked for de nemme løsninger internettet og digitaliseringen fordrer. Som for eksempel en webshop som Netpris.dk. Denne side er den online version af grænsehandel. Alle de varer man kører til Tyskland for at købe, og for at få billigere, er samlet inde på ét sted. Dette gør det meget nemmere at få fat i billigere varer. Det eliminerer turen hele vejen til Tyskland og gør det derfor meget hurtigere at skaffe disse ting. Derudover er der forskellige services, som man kan købe sig til for at få en nemmere hverdag. Som for eksempel kan du købe dagligvarer ind på nettet. Du kan bestille alt, hvad du skal bruge til hjemmet, og det bliver leveret lige til din dør. Det sparer dig en masse tid, og gør det let at få handlet ind. Julegave shoppingen er klaret på ti minutter, så man ikke behøver at rende gågaden tynd for at finde ting til alle de forskellige, der skal have gave.

Er det farvel til de fysiske butikker?

Forskellige prognoser forventer at de fysiske butikker bliver nødt til at vinke farvel, fordi der er flere og flere der vælger at klare alting på nettet. Dette er dog ikke helt tilfældet – i hvert fald ikke endnu. Professoren i Marketing, Scott Galloway, forklarer at netbutikker bliver nødt til at have fysiske butikker for at overleve. Såkaldt ’pure play’ (ren nethandel) er ikke en levedygtig strategi for butikkerne på grund af høje leveringsomkostninger og benhård konkurrence på priserne. Dette blev tilsyneladende bekræftet da internetgiganten Amazon, afslørede deres nye supermarkedskoncept Amazon Go.  Nethandel behøver derfor ikke at betyde et farvel til de fysiske butikker, men mere en ændring af dem. Fysiske butikker er stadig bedre til at understøtte nogle af de indkøbsscenarier, som ikke er mulige, når vi sidder bag en skærm. Der er stadig noget, man har behov, som for eksempel at prøve sko på, se pasform på tøj, det sociale ved at tage ud i byen sammen og sådanne forskellige ting, som nethandel af gode grunde ikke kan give forbrugerne. E-handel er altså med til at gøre vores hverdag nemmere og hurtigere, men kan ikke altid give forbrugerne det de har brug for. Så vi skal altså ikke vinke farvel til de fysiske butikker endnu, men mere byde en forandring af dem velkommen.

Læs mere Forlad kommentar