Skab mere vækst organisk i 2020 med digital marketing: 3 tiltag der øger omsætningen

Digital marketing bliver hele tiden mere og mere konkurrencepræget. Derfor har det aldrig været vigtigere at plukke de lavest hængende frugter, så man kan fortsætte med at vækste – og tjene penge på samme tid.

I denne artikel vil vi give jer tre tiltag som hurtigt kan tjene sig selv hjem på bundlinjen.

1: Brug affilaite marketing

Det første tiltag du bør tage, hvis du allerede har trafik der går ind til din hjemmeside, er at anvende affiliate marketing.

Affiliate marketing er et gammel trick som stadig har masser af power. Her skal du oprette dig på et affiliate netværk og sætte en kommission enten som et fast beløb eller som en procentdel af et eventuelt køb der foretages.

Herefter er det op til den enkelte affiliatebruger at lave det hårde arbejde og kæmpe sig til bedre placeringer, for at du kan betale dem en relativ beskeden kommission. Det er for langt de fleste en rigtig god forretning, da alt den trafik der ikke konverterer, kan samles op ad både Facebook og Google efterfølgende. Når du indregner disse faktorer i din samlede marketingindsats, så vil du betale et langt mindre beløb end din fastsatte kommission for hvert nyt salg denne kanal faktisk skaber for dig.

2: Lad være med at annoncere til personer der allerede har konverteret på Facebook

Et andet hack du bør benytte dig af er, ikke at annoncere til personer, der allerede har købt en vare af dig. Dette afhænger selvfølgelig af varen og hvorvidt, der er tale om en vare, man køber ofte.

Hvis man sælger toiletpapir eller rengøringsartikler, så giver det god mening, men hvis man sælger varer af en højere kvalitet, som man ikke køber ofte, som f.eks. knive, strygestål, senge eller lignende, så giver det næppe mening at brænde sit spend af på kunder, der allerede har skæppet i kassen.

Brug i stedet dine penge på dem som endnu ikke har købt en vare af dig. Dit spend er afgørende for, hvor meget du egentligt får ud af dine anstrengelser på sociale medier.

3: Få styr på din tracking – slå online og offline-aktiviteter sammen

En sidste ting som du bør overveje at gøre i din forretning, er at koble dit CRM-system sammen med dine Google-tools som Google analytics og Google ads. Dette kan gøres ved hjælpe af Googles Measurement protokol og med lidt hjælp fra en udvikler.

Dette betyder, at du bliver i stand til at følge dine kunder i 2 år på tværs af dine systemer. Så hvis du arbejder med leads kan du tracke din kundes færden på tværs af kanaler og finde ud af, hvilken kanal der faktisk skabte hvor meget omsætning ud fra hvilke leads. Dette koster typisk 30.000 kroner men er noget som du allerede vil have tjent hjem efter få måneder, fordi du på den måde virkelig kan se, hvad du får krone for krone via dine forskellige digitale kanaler.

Læs mere Forlad kommentar

Sådan gør du opmærksom på din virksomhed

Sådan gør du opmærksom på din virksomhed

Med nye virksomheder der popper op til højre og venstre, er der stor konkurrence om at vinde kundernes opmærksomhed. Har du din egen virksomhed, har du sikkert oplevet det selv – og måske undrer du dig nu over, hvordan du kommer problemet til livs. I så fald er du endt det rette sted, her kommer vi nemlig med vores bud på, hvordan du kan skaffe mere opmærksomhed til din forretning.

Digital tilstedeværelse

Det er ikke nogen hemmelighed at digitaliseringen har haft, og stadig har, stor indflydelse på, hvordan det danske samfund hænger sammen i dag. Det kan man blandt andet se på den måde vi kommunikerer, shopper, handler og betaler på. Af samme grund er nærmest hele den danske befolkning online og på sociale medier – lige præcis derfor er det vigtigt at din virksomhed også er til stede her.

Der er flere måder du kan øge din virksomheds digitale tilstedeværelse på. Først og fremmest skal du have en hjemmeside, hvis du ikke allerede har det. Det er her vi søger informationer om produkter og virksomheder – så er du ikke online, eksisterer du nærmest ikke. Det næste du kan gøre, er at oprette virksomhedsprofiler på sociale medier som Facebook og Instagram, og komme i gang med at lave opslag. Herefter kan du både arbejde med organisk vækst og med annoncering.

Kunder i butikken

Har du en butik kræver det selvfølgelig mere end en digital tilstedeværelse – der skal kunder i butikken. For at skaffe flere kunder til din butik, kan du gøre den mere indbydende og gøre mere opmærksom på at den ligger der. Hvis du gerne vil gøre din butik mere indbydende og give folk lyst til at komme ind, skal du arbejde med førstehåndsindtrykket. Det kan du blandt andet gøre, ved at sikre at facaden er pæn og istandsat og at vinduerne er rene. Tilmed er det vigtigt at have et skilt på butikken, der både er genkendelig og moderne. Udover det er det vigtigt at indrette butiksvinduerne flot og æstetisk, og ændre det jævnligt.

Synes du slet ikke at folk lægger mærke til at din butik ligger der, kan du gøre brug af gadeskilte og salgskurve på gaden. Læs mere her hvis det kunne være en løsning for din forretning.

Brug dit netværk

En ting du kan gøre, hvad end din virksomhed er digital eller fysisk, er at bruge dit netværk. Fortæl om din virksomhed til venner og bekendte, når I er til arrangementer – bare husk ikke at gøre det som en sælger, det passer ikke ind i konteksten til private arrangementer. Jo flere gange folk hører dig snakke om det, jo større er sandsynligheden for at de siger det videre til andre.

Vær heller ikke bleg for at lægge opslag op på din private Facebook, hvor du kan have en mere personlig tilgang til det. Forhåbentlig har du nogle gode venner, der har interesse i at det går godt for dig og din virksomhed, og som vil sprede budskabet. Det er også en rigtig god idé at være aktiv på LinkedIn. Her skal du dog have en mere professionel tilgang i dine opslag, da du her kan støde på fremtidige medarbejdere, samarbejdspartnere eller investorer.

Læs mere Forlad kommentar