3 tips til dig med iværksætterdrømmen

3 tips til dig med iværksætterdrømmen

Der er mange grunde til at blive iværksætter. Den dejlige fornemmelse af frihed, og muligheden for at være sin egen lykkes smed er et par af dem.

Det er dog hårdt at være del af en startup. Der er lange arbejdsdage, og det er bestemt ikke sikkert, at virksomheden går hen og bliver en succes. Jo bedre forberedt du er, desto større er sandsynligheden dog for, at du kan gå hen at leve af det – og leve godt. I det der følger, får du 5 råd, der klæder dig på til dit iværksætteri.

Vær konkret og præcis i din forretningsplan

Det er selvfølgelig en start at erkende, at man gerne vil være iværksætter, men hvis du ikke har nogen idé, har du ikke noget eksistensgrundlag. Overvej hvad du er god til, hvad du brænder for, og hvor der er gode fremtidsudsigter. Hvis du kan finde en kombination af disse tre ting, er du rigtig godt fra land.

Når du skal vurdere, hvorvidt der er gode fremtidsudsigter i den givne branche, er det en god idé at lave en markedsanalyse. Her skal du fokusere på konkurrenterne, branchen, kunderne og eksterne makroforhold. Dette er ikke noget, man laver over en dag, og jo mere tid du bruger på analysen, desto større sandsynlighed vil der være for, at du får succes.

Netværk dig frem

Et godt netværk er den bedste form for markedsføring. Med den digitale udvikling og internettets fremkomst og derved de sociale medier, har der aldrig været bedre mulighed for at netværke og eksponere din virksomhed.

Derudover skal du også være aktiv i din fysiske gøren. Gå til så mange arrangementer som muligt. Det indbefatter netværksmøder, konferencer, receptioner og alt andet, hvor der er mulighed for at møde relevante personer.

Tæring efter næring

Det er måske ikke det mest spændende råd, men det er måske det vigtigste. Det er efter finanskrisen ikke længere sandsynligt, at gå i banken og få et godt lån alene på en idé og et glat ansigt. Det er desuden heller ikke lige så fordelagtigt som førhen. Et lån eller en indskud fra en investor har det med at virke som en lænke for iværksætteren. Prøv derimod at holde udgifterne nede og vær ydmyg i dit forbrug. Hvis det betyder, at du skal arbejde hjemmefra det første stykke tid, så er det sådan det bør være. Pak dit ego væk og erkend, at du skal yde, før du kan nyde.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.