Derfor er nem opsigelse en gave til medarbejderne

Derfor er nem opsigelse en gave til medarbejderne

Som medarbejder føles det måske ikke sådan; men det, at danske arbejdsgivere nemt kan opsige medarbejdere er en stor gave.

Det danske system er kendt som ‘flexicurity’. Det er en sammentrækning af de engelske ord flexible og security – fleksibilitet og sikkerhed. Det danske system er sikkert, men fleksibelt. I praksis betyder det, at danske arbejdsgivere har nemt ved både at ‘hyre og fyre’ – men til gengæld er de danske arbejdstagere beskyttet med dagpenge og kontanthjælp.

Modsætning til det danske flexicurity-system er det, man i dag kender fra bl.a. Frankrig. Her er det næsten umuligt for arbejdsgivere at slippe af med deres (dårlige) medarbejdere. I Danmark kan du inden for et år blot opsige en medarbejder, hvis samarbejdet ikke er godt (med respekt for de forskellige opsigelsesvarsler og med risiko for, du skal give en fratrædelsesgodtgørelse). Det betyder, du som arbejdsgiver heller ikke er bange for at ansætte nye medarbejdere, for hvis ikke de er dygtige nok, kan du blot skille dig af med dem igen.

Sådan er det ikke i Frankrig, hvor du i praksis ofte er nødt til at lukke virksomheden og starte forfra – og det gør du ikke mange gange, før du vælger blot at lade være med at ansætte i stedet!

Nem opsigelse af medarbejdere giver også nem ansættelse af medarbejdere. De to hænger uløseligt sammen.

I Frankrig taler man nu om at ændre systemet, selvom det er med stor modstand fra bl.a. de store fagforeninger, mens man i Danmark priser sig lykkelig for at have et så robust, men fleksibelt system.

Undtagelsen til beskyttelsen i de danske regler er i tilfælde af bortvisning af en medarbejder. I dette tilfælde – som indtræffer i forbindelse med fx tyveri eller arbejdsmodsættelse – har medarbejderen ikke ret til fratrædelsesgodtgørelse og kan miste andre bonusser, ligesom opsigelsesvarslet forsvinder. Medarbejderen må her tage sit gode tøj og gå!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.