Kom godt fra start med virksomheden
At starte virksomhed handler ikke bare om at få en god idé og have noget tid tilovers. Du vil formentlig hurtigt finde ud af, at der er en lang række praktiske og organisatoriske ting, der også skal på plads, før man søsætter sit projekt. I dag er det blevet nemmere end nogensinde før at starte virksomhed, især i velhavende Danmark, og der er derfor masser af konkurrence. Det er godt for forbrugerne, men ikke nødvendigvis for dig, med mindre du vender det til din fordel og lader det være en ekstra motivation for at brænde igennem. Uanset din branche, er der en række ting, der skal på plads, og da det godt kan være en smule uoverskueligt, er dette indlæg dedikeret til dig, og du kan bruge det som en kort guide til, hvordan du kommer godt fra start med din virksomhed.
Brand
Det første, og nok mest spændende, på denne liste er, at du skal tænke over, hvilket brand, du vil tilknytte din virksomhed. Med den høje konkurrence der er inden for de fleste brancher i Danmark, er det vigtigt at kunne differentiere sig fra sine konkurrenter, ellers bliver det svært at ”slå hul”. Hvem er din målgruppe, hvorfor skal de vælge dig, og hvordan vil du få dem til det?
Forsikring
Den næste ting, du skal huske, selvom din virksomhed er helt ny, er at du skal forsikres. Selv hvis du ikke har et lager med inventar endnu, så skal du forsikres, ligesom du er som privatperson. Har du medarbejdere, skal de også forsikres, og det samme gælder dine lokaler.
Lokaler
Dine lokaler er nemlig ikke helt ligegyldige. Med mindre du har et oplagt sted at placere din virksomhed på forhånd, kan det godt være en hård nød at knække at finde det helt rette. Her er der nemlig en række faktorer der spiller ind. Lokalerne skal for det første kunne tjene det formål, de har i forbindelse med din virksomhed. Skal du bare have kontorplads, eller skal du også have lagerplads og andet? Hvor henne er det mest fordelagtigt at placere sig? Inde i byen, hvor huslejen er lidt dyrere, men de fleste ting tæt på, eller uden for byen, hvor huslejen er lavere, men der er lidt længere til de forskellige ting? Når du skal finde lokaler, kan det være en rigtig god idé at snakke sammen med en boligadvokat som eksempelvis denne. Erhvervslokaler kan godt koste mange penge, og en boligadvokat er din garanti for, at du får en ordentlig aftale på plads, samtidig med at han kan hjælpe dig med at finde de helt rette lokaler for din virksomhed.
Regnskab
Lige så snart du starter en virksomhed og begynder at bruge/tjene penge, skal der laves regnskaber. Husk at få styr på dette inden, du sætter din forretning i gang, og snak gerne sammen med en bogholder.