Pas på dig selv som iværksætter
Livet som iværksætter kan være fantastisk. Det kan være fyldt med masser af penge, masser af ordrer og salg, masser af frihed, rejser og goder. Det er dog meget langt fra altid, at det er tilfældet. For langt de fleste er livet som iværksætter lig med en masse arbejde, lange arbejdsdage, for lidt søvn og for mange tider foran skærmen.
Livet som iværksætter kan være, men er meget sjældent, en dans på roser. En ting der er meget vigtigt, er at man passer på sig selv. Især unge iværksættere har en tendens til at tro, at de er usårlige og at de ikke bliver ramt af ting som rygproblemer, hold i nakken og lignende, da det er noget mange forbinder med gamle mennesker.
Hvis man sidder 10 timer forna en skærm om dagen og arbejder med excel ark, budgetter, marketingplaner, annoncering og alle de andre sjove ting, der følger med iværksætterlivet, siger det næsten sig selv, at det sætter kroppen under et vist pres.
Din krop skal holde i mange år
Er man ung iværksætter, er der især en ting man skal huske, man skal med stor sandsynlighed være rigtig mange år på arbejdsmarkedet. Det betyder også, at man skal passe på sin krop. Ting man skal investere i som noget af det første er derfor også en god kontorstol og et hæve sænkebord, og samtidig skal man huske at bruge det. Sørg for at skifte arbejdsstilling ofte, og sørg for at komme op og stå.
Det kan blive dyrt at lade vær
Hvis man er ansat i en stor virksomhed, så vælter det sjældent hele organisationen, hvis man må melde sig syg, da der ofte er andre der kan tage over. Er man selvstændig iværksætter hvor man måske kun er sig selv eller et par stykker, kan det være langt mere problematisk, hvis man pludselig får hold i ryggen og må blive i sengen i en uge.
Det kan med andre ord hurtigt blive rigtig dyrt, hvis man ikke passer på sig selv. Ens helbred er det vigtigste man har, og derfor giver det alt mulig mening, at man passer så godt på det, som man kan.